Når man får noget med hjem

Det hele gik op i en højere enhed, da 20 deltagere i Sydmors pastorats årlige sogneudflugt drog til Ørslevkloster og Søby Brunkulleje søndag den 25. maj.

Der var nemlig ikke alene perfekt udflugtsvejr, men også gode oplevelser, som blev formidlet af to top-engagerede guider. Så kan det næsten ikke være bedre.

Efter gudstjeneste i Vejerslev Kirke - og et rundstykke og en kop kaffe i våbenhuset trillede bussen til Ørslevkloster - efter at have slået et lille ekstra kulturelt sving forbi Stårup Hovedgård ved Skive. 

Klostret fungerer i dag som refugium, som kan give husly og -fred til blandt andre forfattere, musikere og andre med et arbejdsprojekt, der kræver mere ro end en travl og bimlende hverdag kan sikre.

 


Ørslevklosters forvalter fortalte levende og interessant om klostrets historie. Fra tiden som nonnekloster - og samtidig betydende jordbesidder - til den nyere tid, hvor kun en jætteindsats af komtesse Olga Sponneck reddede bygningerne fra undergang. Hun faldt pladask for stedet og købte det - på trods af al fornuft - i 1934 og brugte resten af sit liv på at sætte stedet i stand og sikre det for eftertiden.

 


Efter hendes død blev Ørslevkloster forvandlet til sit nuværende formål. Vi så de spartanske værelser, der kan lejes og også kirken, der stadig fungerer som sognekirke.
Mødet med Ørslevkloster var ikke alene et møde med historiens vingesus, men gjorde også plads til en eftertanke om, hvad engagerede mennesker uegennyttigt formår at udrette til fælles bedste.

 

 

 

 

 

 

På vejen til Søby gik det over den flade midtjyske hedeegn, og området syd for Herning er i sandhed en særpræget enklave, der ikke minder om ret meget andet. I perioden 1940 og et par årtier frme voksede der på rekordfart et helt samfund frem, et Klondyke af hårdtarbejdende brunkulsarbejdere og deres familier, der boede under ofte kummerlige forhold, der synes helt uforståeligt spartanske for vores tid.
Jan Svendsen, forfatter til bogen og tv-serien "Det brune guld" var en særdeles kompetent rundviser, både på selve museet i Søby, hvor en række af træskurene fra dengang er genopført og giver et tankevækkende indblik i, hvilke forhold man levede under, og på turen rundt i området.

 

 


Den sidste brunkul blev brudt så sent som 1970, og efterhånden udviskes de markante spor af det forandrede landskab, men får man peget stederne ud, ses sporene efter et af Danmarks største industrieventyr stadig i omgivelserne. Som stadig svarer igen i form af jordskred - der er store områder, hvor færdsel forbydes af hensyn til sikkerheden, og det giver områdets kronvildt gode betingelser. Men selv når der er jagt i området, er jægerne ekstra påpasselige over for undergrundens rumlen.

Den unikke historie om brunkulsfolkene i Søby, der levede i deres helt eget samfund med deres egne regler og justits, blev formidlet med både viden og sans for den gode historie af Jan Svendsen, inden turen gik hjemover igen - med et passende aftensmadsstop på Bentas Cafeteria i Nr. Søby.


Og ja - det var en lang dag, men også en af den slags dage, hvor man kommer mæt og tilfreds hjem med masser af oplevelser og ny viden.